Tidligere topchef begræder kapitalfonds opkøb af TDC: »Det er rent ud sagt en sørgelig udvikling«

Fatalt og en kæmpe fejl. Så kontant lyder dommen fra den mangeårige og engang altdominerende topchef i TDC, Henning Dyremose, om en afgørende beslutning, som den daværende bestyrelse i TDC traf for næsten præcist 20 år siden. Et valg, der – ifølge Dyremose – stadig kaster lange skygger og i dag gør det muligt for en australsk kapitalfond at splitte TDC helt fra hinanden og sætte punktum for 146 års dansk telehistorie. Den tidligere konservative topminister mener, at det var helt centralt, at TDC-bestyrelsen i foråret 2005 valgte at fjerne et værn, som var sat op for at beskytte mod en overtagelse af teleselskabet. Ifølge ham ændrede det alt for TDC. Virksomheden ville have set helt anderledes ud i dag, hvis ikke en række kapitalfonde siden udnyttede det manglende værn og overtog kontrollen. »Jeg havde gerne set TDC blive som Mærsk og Novo Nordisk frem for en lille bitte virksomhed, der snart kan blive splittet yderligere op. Jeg synes, det er meget trist det, vi ser nu,« siger Henning Dyremose. Han taler med Berlingske i forbindelse med sin nye erindringsbog »Men statsminister blev jeg ikke«, som han har fortalt til journalisten Trine Munk-Petersen. Mange skurke I bogen fralægger Dyremose sig ethvert ansvar for det forløb, der har gjort TDC til en skygge af fortidens storhed. I stedet udpeger han flere skurke som daværende TDC-formand Thorleif Krarup, socialdemokraterne Poul Nyrup og Mogens Lykketoft, ligesom han mener, at de kapitalfonde, der købte TDC i 2005, snød ham i forløbet. Han er heller ikke i tvivl om, at TDC går en dyster fremtid i møde, efter at den australske kapitalfond Macquarie for nylig meldte ud, at de nu kommer til at overtage den engang så dominerende danske virksomhed. Australierne har siden 2018 ejet halvdelen af TDC, men kommer snart til at sidde på alle aktierne, da ATP, PFA og PKA planlægger at sælge deres aktiepost. Men først til fortiden og de første måneder af 2005. Dengang var TDC en stor børsnoteret dansk virksomhed med et omfattende netværk af selskaber i Europa. TDC havde store forretninger i lande som Tyskland, Polen og Schweiz og var Danmarks femte største virksomhed målt på omsætning. På toppen af det hele sad Henning Dyremose – den tidligere konservative finansminister og i en kort periode også leder af De Konservative, indtil han tabte en magtkamp til Hans Engell. Opkøb i Europa Dyremose forlod siden politik og kom til TDC i 1998. Her ændrede han fundamentalt strategien i den danske virksomhed. Tidligere havde TDC en række mindre aktieposter i selskaber i mange europæiske lande, men nu skulle TDC sidde på majoriteten og kontrollen i televirksomheder på en række væsentlige europæiske markeder. Det var det arbejde, som TDC-ledelsen havde været igennem, da værnet mod en overtagelse var på vej til at blive afskaffet i 2005. For godt nok var TDC en af Danmarks mest værdifulde selskaber på børsen, men aktiekursen afspejlede langtfra de værdier. Flere kapitalfonde havde i fortrolighed regnet det ud, men de kunne ikke overtage televirksomheden. Årsagen var en særlig stemmeretsbegrænsning, som TDC havde fået skrevet ind i vedtægterne, da selskabet i 1994 blev privatiseret. Det betød, at uanset hvor mange aktier man ejede, kunne ingen aktionær opnå mere end 9,5 procents indflydelse. Striber af købstilbud på TDC Men tiderne var ved at skifte. Stemmeretsbegrænsninger i børsnoterede selskaber var udemokratiske og forældede, mente man blandt andet i ATPs hovedsæde i Hillerød. Topchefen for Danmarks største pensionskasse, Lars Rohde, talte for at afskaffe begrænsningerne i flere danske virksomheder. Hans synspunkt blev efterhånden delt af TDCs formand, Thorleif Krarup, skriver Dyremose i sin bog. Krarup selv afviser over for Berlingske at kommentere Dyremoses udlægning af forløbet. Ved generalforsamlingen i marts 2005 blev begrænsningen afskaffet. Ifølge Dyremose var det det samme som at opfordre alle til at byde på TDC, og kort efter strømmede henvendelserne ind, fremgår det af hans erindringsbog. I august 2005 kunne den amerikanske avis The Wall Street Journal fortælle om to konsortier af kapitalfonde, som var interesseret i at købe TDC. Spekulationer blev stadigt flere, og på et tidspunkt blev også den schweiziske konkurrent Swisscom nævnt som mulig køber. I oktober modtog bestyrelsen to fortrolige bud fra forskellige grupper af kapitalfonde. Budene lå langt over aktiekursen, og bestyrelsen indså, at TDC nu var på vej ind i en egentlig salgsproces. Fondene blev inviteret til TDC-rådgiver Goldman Sachs kontorer i London, hvor TDC-ledelsen ankom med forskellige fly og fra forskellige lande, for at pressen ikke skulle opdage noget. Berlingske kunne dog dagen efter fortælle om mødet i London, og et salg af TDC blev hurtigt det store samtaleemne. Fondene hævede deres bud flere gange internt og advarede samtidig bestyrelsesmedlemmerne: Hvis de ikke gik i forhandlinger, kunne de blive mødt med erstatningskrav fra de amerikanske aktionærer, der havde mulighed for at købe TDC-aktier gennem dobbeltnoteringen i New York. Dramatisk overtagelse Den 30. november bød Nordic Telephone Company – en sammenslutning af fem kapitalfonde – 382 kroner pr. TDC-aktie, svarende til en merpris på 40 procent i forhold til aktiekursen før artiklen i The Wall Street Journal. Efter et dramatisk forløb solgte de fleste aktionærer. Kun ATP blev tilbage, da pensionskassen stadig mente, at prisen ikke var tilstrækkelig. Men fondene havde nu kontrollen. De trak 43,5 milliarder kroner ud af TDC for at finansiere handlen til samlet 97 milliarder kroner. Samtidig solgte fondene de mange udenlandske teleselskaber fra, og handlen viste sig siden lukrativ for dem. Dyremose var imod handlen og afviser at være bagmanden, som det fra nogle sider er blevet fremstillet. Han mener, at det var en stor fejl at skabe forudsætningerne for, at TDC kunne blive delt i mindre bidder. »Jeg synes, at TDC ud fra en dansk betragtning skulle have været holdt samlet. Man kan spørge om Novo Nordisk eller A.P. Møller skulle deles i små bidder? Nej, for er vi ikke netop stolte af, at vi har de to virksomheder. På samme måde var vi i TDC ved at opbygge en meget stor europæisk spiller,« siger Henning Dyremose. En lille dansk spiller Han påpeger, at TDC er faldet fra at være Danmarks femtestørste virksomhed til ikke længere at være blandt de 50 største herhjemme. »I stedet for at være en europæisk vækstvirksomhed, som skabte indtjening og arbejdspladser, er det blevet en lille dansk spiller, og det synes jeg rent ud sagt var en sørgelige udvikling,« siger Dyremose. Hvorfor er det vigtigt, at TDC er stor? »Den væsentlige problemstilling er, at vi dengang investerede en væsentlig del af infrastrukturen, og det betød, at Danmark blev et digitalt foregangsland. Det er svært at se, hvordan det skal blive fastholdt. Nu kan vi kun håbe på de almindelige markedskræfter, der sikrer, at der kommer de nødvendige investeringer,« siger Dyremose. Hvem mener du har ansvaret? »Det er Thorleif Krarup, der kommer uden om direktionen og foreslår det til bestyrelsen. Det er formentlig inspireret af ATP, hvis man læser den offentlige debat fra dengang. Her stod det klart, at ATP var imod aktier med forskellige stemmeklasser,« siger Dyremose. Nyrup og Lykketoft I ATP peger han på administrerende direktør Lars Rohde som manden, der ønskede at fjerne værnet. Men han mener også, at den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og forhenværende finansminister Mogens Lykketoft bør klandres. »Det var decideret fejl, at det værn blev fjernet, og det er bestyrelsens ansvar. Men det er i virkeligheden også Lykketoft og Nyrups ansvar, fordi det var dem, som privatiserede TDC, og ikke fik lavet en vedtægt om, at værnet mod overtagelse var evigt,« siger Dyremose. Han er heller ikke tilfreds med de kapitalfonde, der i 2005 overtog TDC. Ifølge Dyremose gav de et helt andet indtryk af deres planer end det, som senere endte med at blive realiteten. »De første slemme tegn var, at de udlodder et ekstraordinært udbytte på 43,5 milliarder kroner, hvoraf de får de 38,5 milliarder kroner. På den måde bliver det i virkeligheden TDC og selskabets indtjening, som de bruger til at finansiere deres køb for,« siger Henning Dyremose. Men det gør kapitalfondene jo altid, når de køber en virksomhed? »Nej, det havde de ikke gjort så meget på det tidspunkt. Men det var jo derfor, vi skulle have beholdt værnet, og det advarede jeg også om.« Men det var vel kun et problem, fordi aktiekursen i TDC var for lav og ikke afspejlede de værdier, som fondene kunne regne sig frem til? »Aktiekursen bestemmer vi ikke, men bliver bestemt af markedet. Man kan selv bestemme et værn, men ikke aktiekursen.« Når man taler med folk i dag, siger de, at der manglede synergier mellem de mange opkøb, som I havde foretaget rundt om i Europa, og at selskaberne var mere værdifulde alene. Hvad mener du om det? »Det er jeg uenig i. Man kan markedsføre en række services, aps og systemer, som du udvikler i det ene land og flytter til andre lande. Det kan man gøre med kæmpestor fordel.« Man solgte siden de udenlandske forretninger. Havde du fået indtryk af, at det var planen? »Nej, tværtimod. De sagde igen og igen, at de ville fortsætte med den nuværende ledelse og den strategi, som var der i forvejen. Men jeg var i tvivl, fordi de havde et ry for at splitte tingene op, og det var derfor, jeg betingede mig en faldskærm, så jeg selv kunne sige op med samme betingelser, som hvis jeg blev fyret.« Guldmose Dyremose henviser til den sum på op mod 100 millioner kroner, som han modtog, i forbindelse med at han siden stoppede i TDC. Det var et beløb, som fik Ekstra Bladet til at døbe TDC-chefen »Guldmose«. Forløbet efter kapitalfondenes overtagelse har generelt været besynderligt set udefra, især hvis Dyremose faktisk var utilfreds med fondenes arbejde i TDC. For han valgte siden at træde ind som bestyrelsesformand. Men det var også en beslutning, som han ikke skulle have truffet, siger han i dag. »Jeg fortryder, at jeg blev formand for TDC, og at jeg ikke gik hurtigere af, da jeg var blevet det.« Dyremose var formand fra 2007 til 2008. Han forklarer, at han ikke stoppede tidligere, fordi han mente, det var mest korrekt at vente til næste generalforsamling. »Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg skulle hverken have været blevet formand, og derefter skulle jeg have været gået i utide. Jeg følte, at fondene misbrugte mit navn,« siger Dyremose. Henning Dyremose, der i dag er blevet 79 år, blev siden formand for interesseorganisationen DI. I dag er han pensioneret og kan på sidelinjen følge med i, hvad australske Macquarie – som i udenlandske medier er døbt »vampyrkænguruen på grund af sin til tider brutale fremfærd – vil gøre ved TDC. https://www.berlingske.dk/virksomheder/tidligere-topchef-begraeder-kapitalfonds-opkoeb-af-tdc-det-er-rent-ud